Referat af generalforsamling 16.09.2020

Referat af generalforsamling i Vestmøn Lokalråd,
onsdag den. 16.9.20 på Damme Kro

Tilstede:  Bestyrelsen: Jørn Svenstrup, Per Skov Jensen, Anne Grete Olsen, Marianne Boje.

25 gæster

Dagsorden:

Valg af dirigent: Jens Henrik Olsen

Valg af referent: Marianne Boje

Valg af stemmetællere (29 stemmeberettigede) Jens Hansen, Mogens Andersen

  1.  Beretning v/formanden
  2. Regnskab v/kassereren
  3. Indkomne forslag. Der er et forslag fra bestyrelsen om at nedlægge lokalrådet og oprette et lokalforum.
  4. Valg til bestyrelsen 5+4
  5. Valg af 2 suppleanter

Ad.1 Ikke megen aktivitet på grund af Corona. Der har heller ikke været megen aktivitet i forhold til Kommunen.

Vi har holdt nogle lukkede møder, hvor vi har forberedt nye vedtægter for det måske kommende

 lokal forum.

Sansehaven fortsætter. De nye ejere på Retreaten vil meget gerne gå ind i projektet, med evt. køkkenhave.

Tilflytterhuset fortsætter også. Der har været 20 beboere. Heraf er 11 familier flyttet permanent til Møn.

Køkkenet på Fanefjord har vi desværre ikke fået den succes med, som vi håbede på. Det er retur til udgangspunktet. Vi prøver at gå i gang med projektet igen.

Shelterpladsen fortsætter også med stor succes.

Beretningen blev godkendt.

Ad.2 Regnskabet blev forelagt af kasserer Anne Grete Olsen. Der var gode relevante spørgsmål, som blev godt besvaret. Regnskabet blev godkendt.

 Ad.3 Forslaget er, at nedlægge lokalrådet og i stedet oprette et Lokalforum, der er i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes nye nærdemokratimodel.

Formålet er at få et samarbejde i gang med de forskellige foreninger og andre interesserede i lokalområdet.

Spørgsmål fra borgerne: Tilkendegivelse om at det kan blive en god måde at få noget samarbejde i gang.

Der er heldigvis repræsentanter fra nogle foreninger, der viser interesse for et samarbejde. Der er gode muligheder for fremtiden.

Det nye lokalforum bliver en realitet.

Det nye forum hedder Vestmøn Lokalforum

Dirigenten redegjorde for de enkelte punkter i de nye vedtægter, der derefter blev vedtaget.

Den nye bestyrelse: Jørn Svenstrup, Per Skov Jensen, Tina Preus Hansen, Stine Bigum, Marianne Boje

Bilagskontrollant: Anne Grete Olsen

Evt. Pengene på kontoen overgår til det nye lokalforum.

Åbent hus søndag den 20.9 kl. 17 – 19 på Retreaten.

Reklame for Havnemøde 10.10.10

TV-Møn vil gerne underrettes om Hårbølle Havn. 

Tak til det gamle lokalråd.

Referent Marianne Boje