Referat af dialogmøde (17. marts 2014)

Tid: 17. marts 2014
Sted: Damme Kro
Referent: Marianne Boje

Dagsorden

  1. Velkomst
  2. Præsentation
  3. Vordingborg Kommunes nye visioner frem mod 2020
  4. Den nye skolereform/inklusion
  5. Emner fra borgerne

1. Velkomst

Formand for Vestmøn Lokalråd Jørn Svenstrup bød velkommen til alle fremmødte og sagde tak for, at politikerne med kort varsel kunne ændre mødedatoen for dialogmødet.

2. Præsentation

Vestmøn Lokalråd præsenterede sig. Derefter blev det nye dialogudvalg præsenteret. Tilstede var: Helle Mandrup, Kirsten Overgaard, Thorbjørn Kolbo, Poul A. Larsen, Heino Hahn og Jørgen Elo, der deltog i stedet for Bo Manderup.

3. Vordingborg Kommunes nye visioner frem mod 2020

Vordingborg Kommunes plan for visionerne efter input fra lokalrådene og deres implementering starter 3.4.14. 26.6.14 behandles de og sendes i høring. 19.8.14 afholdes borgermøde og 28.8.14 udmeldes resultatet.

Herefter blev der åbnet for debat og indlæg fra borgerne.

It-dækningen åbnede debatten. Mange borgere oplever, at it-dækningen er mangelfuld og i nogle tilfælde helt fraværende. Jørgen Elo fortalte, at kommunen mange gange har haft kontakt til teleselskaberne om at etablere bedre og mere sikre forbindelser, men at det er svært at få selskaberne til at investere i yderområderne. Helle Mandrup siger, at der presses på i folketingsgrupperne for at få sagen løftet op på statsligt niveau.

Thorbjørn Kolbo: TDC er ved at ændre/udbedre initiativer til bedre dækning i Vordingborg Kommune. Der er massivt fokus på området, men det er svært at se en udvikling. Der er pres fra mange sider.

Måske er der ny teknologi på vej evt. via satellit.

18.3.14 er der møde i økonomiudvalget, hvor it-problematikken er på dagsordenen.

Forespørgsel om, man kender antallet af borgere, der ikke har det nødvendige it-udstyr til at kommunikere med det offentlige. Man kender ikke antallet, men der er begyndende henvendelser til borgerservice om at anvende alm. post. Kravet om at bruge it er ikke kommunalt, men statsligt.

Kloakerings afgifter kom også til debat. Der er mange tiltag i spil, og Vordingborg Kommune skeler til, hvordan andre kommuner varetager disse problemer.

Minivådområder og pilerensning er tilsyneladende virkningsfulde. Disse og andre alternativer til almindelig kloakering mødte stor velvilje hos politikerne.

Andre emner, der blev fremlagt og diskuteret var bl.a. toiletforholdene på Vordingborg Station. Kommunen forsøger at få DSB til at genetablere toilettet, men er det ikke muligt, vil kommunen selv sørge for, at der bliver etableret ordnede toiletforhold.

Vejbelægningen blev også nævnt, idet det er vanskeligt at køre på vejene især for cyklister, men også bilister oplever store gener med bl.a. stenslag. Manglende hvide striber på en del veje er et kommunalt anliggende, og skal bringes i orden.

Vindmølleprojektet på Koster Vig skal køres helt ud for ikke at risikere et stort erstatningskrav.

Efter denne debat kom de egentlige visioner frem:

  • For at få flere tilflyttere (familier) skal de offentlige institutioner fungere godt.
  • Der skal være ordentlige cykelforhold
  • Kørselsfradrag til pendlerne skal forhøjes (i lighed med Lolland og Falster)
  • Huse til udlån for potentielle kommende tilflyttere
  • Forslag til at afholde et seminar med folk/eksperter, der har været fremme med landsbyudvikling.
  • Erhvervslivet på Møn skal optrappes. Det kan ske i form af etablering af biogasanlæg – produktion af smågrise/opfedning af kalve, alternative affalds/genbrugsordninger m.m.
  • Der afholdes et åbningsseminar den 5.4.14 for at etablere et kvindenetværk.
  • Andre ønsker er, at inddrage sportsklubberne som en aktiv del af lokallivet.
  • Samkørsel
  • Ungdomsråd
  • Turisme. Vi skal være bedre til at ”holde” på turisterne ved at forbedre forholdene/give flere muligheder for aktiviteter. F.eks. Kite-surfing, aktivt havnemiljø i Hårbølle Havn m.m..
  • Større udbud af økologiske og lokale produkter og bedre offentlig transport.

4. Den nye skolereform/inklusion

Man har den skolestruktur, der passer til børnetallet. Der er stadig faldende børnetal. Der bruges 665 mill. på skoleområdet. Heraf 43 mill. til Mønskolen. Heraf overføres kr. 10.000,- pr. barn pr. år til inklusion af elever i de ordinære klasser.

Der er pt. 130 elever på Fanefjordskolen. Der nedlægges ikke klasser.

Der arbejdes hårdt for at få den nye heldagsskole og inklusion til at lykkes, men der er et stykke vej endnu.

5. Emner fra borgerne

Emner fra borgerne blev løbende inddraget i debatten.

Referat af lokalrådsmøde (4. marts 2014)

Dato: Tirsdag den 4. marts 2014
Tilstede: Carsten, Mads, Per, Anne Grete, Jørn, Marianne.
Afbud: Lars, Trine

Dagsorden for mødet var bearbejdelse og færdiggørelse af LUP-planerne.

De udarbejdede LUP-planer blev gennemgået. Nogle punkter blev revideret, nogle punkter blev slettet og andre punkter fik tilføjelser. I det store og hele var planerne klar.

LUP-planerne bliver lagt ud på lokalrådets hjemmeside, Mads laver power point. Det hele bliver færdigt til årsmødet.

EVT.

Dialogmøde: Mandag den 17.3.2014 kl. 19.00 Damme Kro kl. 19.00

Årsmøde: Tirsdag den 20.5.2014 kl. 19.00 Ny Gammelsø

Næste lokalrådsmøde: Torsdag den 24.4.2014 kl. 19.00 i Håbet.

Referat af lokalrådsmøde (17. februar 2014)

Dato: 17. februar 2014
Tilstede: Anne Grete, Per, Lars, Jørn, Trine, Marianne
Afbud: Carsten
Referent: Marianne Boje

1. Orientering v/Jørn Svenstrup

Bl.a. om buskørsel således, at både skolebørn og andre kan køre med skolebusserne. Det bliver forhåbentlig en aftale i 2016.
Flextrafik: Møn er 1 zone, pris kr.24,- dette kan give forskellige metoder for at få refunderet en evt. overpris. Læs hos flextrafik om satserne og metoderne.
Skolemøde: Dette punkt overføres til næste møde, da der var afbud fra Carsten, der havde deltaget i mødet.
Formandsmøde i Landsbyforum, hvor der bl.a. var forberedelse til et kommende stormøde.
Nedrivningspulje: 10 mill. kroner er bevilget til nedrivning på Østmøn. Mads: Vi skal diskutere og fastsætte kriterier for, hvad vi skal prioritere, såfremt vi får nogle penge til vores lokalråd.
Dialogudvalget: Det nye dialogudvalg består af: Kirsten Overgård, Bo Mannerup, Heino Hahn, Thorbjørn Kalbo, Helle Mandrup Tønnesen og Poul A. Larsen.
Møn Nu: Møns Bank har overtaget Mejeriet. Åstedsforretning midt i marts angående brug. Renovering/nedrivning.
Aktiviteter: Kvindeklub: Lillian Sand og Mona Hviid står for denne. Køkkenhaveklub: Rigmor Nielsen og Mona Hviid står for denne.
Kort evaluering af mødet med Thomas Christfort i Hob-huset.

2. Lup

Se bilag i Drop-box
Bosætning, Erhverv og turisme er de 3 områder, der skal uddybes. Der blev nedsat 3 grupper:
Bosætning: Mads, Jørn og Marianne
Erhverv : Per Trine og Lars
Turisme: Anne Grete, Mads og Marianne.
Lupplanerne skal være færdige til årsmødet. Grupperne kommer med oplæg til næste møde.

3. Dialogmøde: mandag den 17.3.2014

Dagsordenen skal være færdig på vores næste møde.
Kommunens visioner /Vore visioner:
Vi har bl.a. talt om følgende punkter til mødet:
Hvordan betragter de Vestmøn som turistområde. Hvilke muligheder skal vi gribe/gå efter?
Hvad betyder Fehmernforbindelsen for Vestmøn?
Hvordan forventer man, at internet skal etablere/udvikles på Vestmøn og hvornår?

4. Næste møde: Tirsdag den 4.3.2014 kl. 19.00 på Ny Gammelsø.

 

Referat af møde vedr. spildevandsplaner (28. januar 2014)

Referent: Lars Skov Andersen

Thomas Christfort, der er nyvalgt formand for Vordingborgs Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø og tillige formand for Vordingborg Forsyning, var i Hårbøllehuset Tirsdag 28 Januar og fortalte om kommunens spildevandsplaner. med fokus på Vestmøn. Thomas gav en fortræffelig indledning om hans ambitioner for det fremtidige arbejde i Vordingborg Kommune, hvorefter der fulgte et par timers en intens debat med mange spørgsmål fra de cirka 40 deltagere. Thomas Christfort fortalte at kommunen og Vordingborg Forsyning fremover vil lave en grundig vurdering af effekten af investeringer i kloakering og spildevandsrensning for at sikre at både kommunen og borgerne får mest miljø for pengene. Denne vurdering – benefit-cost analyse – er et krav fra EU, som skal sikre at man starter med de tiltag der fjerner mest forurening per krone. Dette er især vigtigt for os borgere fordi alle investeringer i vand- og spildevand betales af brugerne, så den information blev godt modtaget.

Kravene til spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land og især Hårbølle By var klart aftenens hovedemne.
Spildvandsplanen, der blev vedtaget i December 2013, viser at på Vestmøn er det kun de ejendomme, der direkte eller indirekte udleder spildevand til Stege Nor som skal etablere individuelle eller fælles renseanlæg inden 2017. Forskellige tekniske løsninger blev diskuteret, især muligheden for at lave private pileanlæg i stedet for tilslutning til offentlig kloak, således som det i øjeblikket sker i Røddinge. Fordelen ved pileanlæg og andre private løsninger er at der ikke skal betales vandafledningsafgift til kommunen og med en pris på 40 kr per kubikmeter kan det på sigt blive den billigste løsning.

Thomas Christfort forsikrede også deltagerne at Vordingborg Kommune vil gøre sit bedste for at minimere den økonomiske byrde for husejere ved at tilbyde lån til tilslutning til kloakering, men at det desværre ikke er muligt for kommunen at tilbyde lån til de kloakarbejde der skal laves på egen grund.

Mødet var arrangeret af Vestmøn’s Lokalråd som en opfølgning på at Hårbøllehusets medlemmer i efteråret 2013 bidrog til at få Mogens Bengtson valgt som forbrugerrepræsentant i Vordingborg Forsyning. Hvis du har spørgsmål til dine egne muligheder for kloakering er du velkommen at kontakte Vestmøns Lokalråd på info@vestmoens-lokalraad.dk.

Yderligere information om spildevandsplanen findes på hjemmesiden http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=11157 . Den indeholder links til hele planen og dens kortgrundlag, samt til et sammendrag af planen, der også kan hentes på Lokalrådets hjemmeside www.vestmoen-lokalraad.dk.
Desuden har Teknisk Forvaltning i Langebæk en udmærket brochure om forskellige muligheder for privat spildevandsrensning.

Referat af lokalrådsmøde (3. december 2013)

Dato: 3. december 2013
Tilstede: Jørn Svenstrup, Per Skov, Mads Krebs, Anne Grete Olsen, Lars Skov Andersen, Marianne Boje.
Afbud: Carsten Nielsen.
Referent: Marianne Boje.

1. Meddelelser

Jørn bød velkommen til lokalrådets nye medlem: Lars Skov Andersen. Vi glæder os til samarbejdet.

Det nys overståede kommunalvalg blev berørt. Bl.a. at de årlige dialogmøder udskydes således, at de nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen kan fordele deres tilknytning til de forskellige lokalråd.

Shelterplads: Shelterpladsen blev officielt indviet den 13. 11. i strålende solskin. Der var ca. 50 personer, der blev holdt taler og serveret både varme og kolde drikke. Stor ros til pladsen. De sidste penge til projektet er på plads. Fanefjordfonden har bevilget 35.000, og Vordingborg Kommune har frigivet de lovede 50.000,-. Mht. til Lag-midlerne er ekspeditionstiden oppe på 9 måneder måske længere. Økonomien holder.

Pladsen foran Fanefjordskolen er blevet fyldt op, så det ser fint ud igen.

Bosætningsprojektet: mellem Vestmøn, Lundby og Bårse er afsluttet pr. 1/12.13. Desværre er der ikke penge til et afslutningsprojekt. Derfor afholder Landsbyforum et arrangement onsdag den 15.1.14 i Vintersbølle. I det 2-årige forløb har ambassadørerne budt 38 husstande velkommen.

  • 21.1.14 afholdes formandsmøde i Landsbyforum.
  • 8.1.14 Møde i Kommunen angående trafik
  • 14.1.14 skolemøde i Vordingborg ang. skolereformen

Lokal-tv i Damme Brugs, hvor vi også er repræsenteret. Marianne tager kontakt til Johnny Buch angående det videre forløb: udseende, priser osv.

Hjemmesiden opdateres .

Lars: Mogens Bentzon indvalgt i Vordingborg Forsyning. I den forbindelse vil Lars invitere Mogens Bentzon og Thomas Christfort til et møde. Tid og sted udmeldes senere.

Jørn bliver løbende orienteret om, hvad der sker/skal ske med Mejeriet på Fanefjordgade og Ellens Cabaret.

2. Lup

Vi har oprettet os i Drop Boks, hvor vi kan lægge alle relevante papirer ind i således, at vi alle er opdateret hele tiden.

Per Skov: Der har været et møde mellem en konsulent, Johan West, fra DGI og Per Skov angående forskellige aktiviteter, der kan komme på tale.

Per er ved at lave en oversigt over samtlige mulige lokaliteter – inde og ude. Per tager kontakt til de forskellige beboerforeninger, institutioner, foreninger m.m.

Per udfærdiger et forslag til VISIONER om dette tiltag.

Visioner for LUP’en skal være på plads, så de kan fremlægges på årsmødet.

Bosætningsprojektet: Anne Grete sender bosætningsbrochuren til os alle i Drop Boks.

3. Evt.

Næste møde i slutningen af januar 2014. Datoen udmeldes senere.

Referat af lokalrådsmøde (5. november 2013)

Tid: 5. november
Sted: Ny Gammelsø, Damsholte
Tilstede: Jørn, Carsten, Mads, Per og Marianne
Afbud: Anne Grethe
Referent: Marianne

I den første del af mødet deltog Claus Lyngby fra Vordingborg Kommune. Claus er tilknyttet bl.a. LUPén og var med for at give respons og gode råd til de visioner og mål, vi har for vore lokale udviklingsplaner.

Jørn redegjorde for vore visioner, som er blevet samlet i 5 punkter. (se bilag)

Mads redegjorde for vore mål og delmål, der skal opfylde vore visioner.

Claus ville gerne have, at vi beskriver den proces, vi har været igennem. Ligeledes, at vi beskriver vore udfordringer. Vores udfordringer bliver at udvælge, prioritere de udviklingsplaner, vi gerne vil tage fat på.

Hellere få projekter, der bliver fulgt til dørs – efter tid kan disse projekter udvides.

Vi besluttede at gå i gang med 3 projekter: Turisme, Bosætning og Erhverv.

Der kom mange gode råd, som lokalrådet nu vil arbejde videre med. Der bliver oprettet en ”dropbox”, så hele lokalrådet bliver orienteret og let kan se forskellige bilag m.m.

Derefter gik det ordinære møde i gang.

1. Meddelelser

Jørn orienterede om problemer i Lokalrådet for Stege-Lendemark. På sigt kan der ske sammenlægninger af lokalråd.

Dagligbrugsen i Damme har fået et TV, der viser spot fra forskellige foreninger bl.a. Fanefjord Beboerforening, HOB-huset.

Vi undersøger muligheden for også at komme på.

Rødding beboerforening er blevet nedlagt.

2. Pilerensning

Der er ikke så meget aktivitet pt., da spildevandsplanen ikke er færdig. Det sker forhåbentlig i december. Der er en klagesag, der først skal afklares, førend man kan komme videre.

3. Shelterplads i Slotshaven

Jørn tager kontakt til Lisbeth Poulsen angående brug af pladsen.

Der er indvielse onsdag den 13.11.13 kl. 11.00. Alle er velkomne.

4. Næste møde

Tirsdag 3.12.13 på Ny Gammelsø. Lukket møde.

Referat af lokalrådsmøde (8. oktober 2013)

Tid: 8. oktober 2013
Sted: Ny Gammelsø, Damsholte
Tilstede: alle
Referent: Marianne

Den første del af mødet var en præsentation af den nye kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune. Han fortalte om sin baggrund, sine visioner for kommunen og ikke mindst Vordingborg Kommunes visioner og planer.
Et meget oplysende møde, der giver håb om et godt samarbejde med Lokalrådet og Kommunen.

Ved fremtidige Lag-projekter skal alle bilag indsendes til udvalget. Lag-udvalget laver selv regnskaberne for projekterne. Forretningstiden bliver så de nuværende 8 måneder + 6 måneder, altså 1 år og 2 måneder.

Vores bilag, regninger indsendes inden 8 dag, og kommer dermed med under den gamle ordning.

Vestmøn Vandværk

Der er givet tilsagn om, at vandværkerne på Vestmøn kan sluttes sammen.
Alle opfordres til at gå til de lokale vandværksgeneralforsamlinger og blive orienteret.
Kommunen har lavet en grøn pulje. I 2014 er der 1 mill. Kr. i 2015 bevilges der yderligere midler.
Puljen formidles af Landsbyforum, og der kan ansøges om midler derigennem.

LUP

Mads skriver forslag til introduktion om vision for Lup-projekter på Vestmøn med udgangspunkt i de ”gode” ting, vi har fra ide-aftenen.
Iørn og Per beskriver visionerne for projektet.

Næste møde

Tirsdag den 5. november 2013 i Håbet kl. 19.00

Referat af lokalrådsmøde (29. august 2013)

Tid: 29. august 2013
Sted: Ny Gammelsø, Damsholte
Referent: Marianne

1. Shelterplads i Slotshaven

Der er opsat 2 shelters i skoven, multtoilet samt borde og bænke. De sidste 2 shelters kommer, når der er klarhed over betaling og Lokalrådets hæftelser overfor Møns Bank i forbindelse med mellemfinancieringen.

Med på mødet var Lisbeth Poulsen og Jonna Kiær, som repræsentanter for Stiudvalget/shelterudvalget. Lisbeth Poulsen sørger for, at shelterpladsen kommer på 2 forskellige hjemmesider. Vi får besked om de nøjagtige adresser.

Forløbet blev diskuteret, og det blev efterfølgende fastlagt, at Lokalrådet overtager regnskabet.

Budgettet lyder på:
Shelterplads 337.860,00
Fanefjord Skov 6.250,00
Flies 10.625,00
Skilte 9.000,00
Revision 10.000,00

Dertil kommer renter og omkostninger til Møns Bank.
Foreløbig finansiering: Kassekredit 400.000,00
Fanefjord Fond, der søges om 35.000,00

Vi regner med, at det endelige regnskab foreligger i løbet af december måned.

2. LUP-møde

26. september er der møde i Vordingborg Kommune om LUP´opstart.
Mads, Per, Iørn og Marianne deltager.

17. september er der ide møde til indhold i LUP på Fanefjordskolen.
Mona Hviid er ordstyrer.

Møde med den nye kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.

3. EVT.

Vi har vores egen hjemmeside, derfor ikke behov for yderligere tiltag.
Landsbyforum står som arrangør af møde med de politiske partier i Kalvehave.

Per berettede fra Pilerensningsprojektet. Der har skulle have været nabohøring. Indkaldelsen er udsendt pr. mail, der ar uransaglige grunde ikke er kommet frem til brugerne. Derfor er det ikke helt klart, hvordan alle får mulighed for at blive hørt.

Det er ligeledes heller ikke helt klart, hvordan spildevandsplanerne skal udmøntes.

4. Næste møde

8.10.2013 kl. 19.00 Ny Gammelsø.
3.12.2013 Lukket møde.

 

Referat af lokalrådsmøde (23. juli 2013)

Tid: 23. juli 2013
Sted: Ny Gammelsø, Damsholte
Tilstede: Iørn, Per, Mads, Anne Grethe, Marianne
Afbud: Carsten Erik D.
Referent: Marianne

Konstituering

Formand: Iørn Svenstrup
Kasserer: Anne Grethe Olsen
Sekretær: Marianne Boje

Økonomi m.m. vedr. shelters

Iørn kontakter Lisbeth og Jonna . Vi vil have et budget over etableringsomkostninger, driftsomkostninger og evt. andre omkostninger, samt kopi af ansøgninger og svar på disse. Vi indkalder Lisbeth og Jonna til et møde om projektet.

Vi vil have et etableringsbudget for hele projektet og et driftsbudget for den 10 årige periode, projektet løber, bl.a. revisonsomkostninger, reetablering, renter m.m.

Planlægning af kommende møde

Der indkaldes til en workshop tirsdag den 17. september 2013.
Vi prøver at få Fanefjordskolen til mødet.
Iørn kontakter Mona Hviid til at stå i spidsen for mødet.
Repræsentanter fra beboerforeningerne indkaldes til mødet samt andre foreninger.
Mads udfærdiger et udkast til den kommende workshop

Næste møde

Lukket møde i Håbet torsdag den 29. august 2013 kl. 19.00
Shelterudvalget indkaldes for at redegøre for hele projektet.

Evt.

Ingen punkter.

Referat fra lokalrådsmøde (24. april 2013)

Tid: 24. april 2013
Sted: Ny Gammelsø, Damsholte
Tilstede: Jørn, Erik, Anne Grethe, Marianne
Fraværende: Per, Carsten, Mads, Erik D.
Referent: Marianne

1. Meddelelser og orientering

Formandsmøde i Landsbyforum i Jungshoved.
Minister Carsten Hansen har sendt brev om, hvad der sker ”herude”!!
Ansøgning til landdistriktspuljen om løn til Susan som konsulent mellem udviklingsafdelingen og lokalrådene. Det er efterfølgende meddelt, at der ikke er penge til at ansætte Susan som konsulent.
Torben Glesborg og Lisbeth Mogensen møde om nærdemokrati m.m.
Opfordring til lokalrådene om idéer til Dr. Margrethes besøg. Iørn har foreslået Klekkene Hø.
Kasper K. Rasmussen meddeler, at der er en pulje på 5,4 mill. til nedrivning af forsømte ejendomme. Der ønskes flere forslag til nedrivning/renovering. Vi foreslår4 ejendomme. 1 i Damsholte og 3 i Askeby-Damme.
Pladsen ved Fanefjordskolen er betalt en gang af kommunen. Nu er det skolen, der skal stå for reetableringen, der er ikke penge fra andre instanser. Dog har Iørn fået lovning om kr. 50.000 til genetableringen.
Shelterpladsen i Slotshaven har fået 360.000 er udbetalt inkl. Lag-midler kr. 100.000.

2. Forhøringer

Nærdemokratimodellen er vedtaget.
Forhøring om frivilligt arbejde
Ny handicappolitik. Forhøringsfrist til 2. maj.
Spildevandsplan ligeledes til høring – se planen på nettet. Frist 28.6.2013

3. Kommuneplan i høring

Planen foreligger kun digitalt. Men den kan også læses på kommunens hjemmeside.
Borgermøder om: erhverv – turisme.
Cykelstier etableres fra Bogø Havn til Dæmningen og fra Dæmningen til Damme 2016-2018.

4. Byvandringer

Bosætningsprojektet – lokalrådet. + ejendomsmæglere, arkitekt, håndværkere deltager + alle interesserede.
Tid: 23. maj kl. 18.30 Start ved Galleri 44 slut ved Damme Kro, der er kaffe til alle.
Titel: Hvad kan den almindelige beboer gøre for at gøre området mere attraktivt og tiltrække nye beboere.

5. Oprydning

Uge 23 3.-6. juni: Deltagere alle interesserede og evt. skolebørn, der forsynes med sække. Det skal undersøges om vi kan skaffe vogne til affaldet.
Det skal annonceres, så hele Vestmøn bliver flot.

6. Årsmøde

Årsmødet afholdes den 30. maj 2013 kl. 19.00 i Håbet.
Mona Hviid kommer og taler.
Der vil blive en let anretning.
På valg: Erik (ønsker ikke genvalg), Erik Ditlev, Per og Iørn.
Der er flere, heldigvis, der er interesserede i at komme med i lokalrådet.
Landliv og bosætningsprojektet nærmer sig en afslutning – hvilket/hvilke nye projekter kan så blive aktuelle.

7. Evt.

Næste møde = årsmødet. Derefter tages stilling til nyt møde.