Referat af Generalforsamling i Vestmøn Lokalråd 15. maj 2018

Referat af Generalforsamling i Vestmøn Lokalråd d. 15. maj 2018
Tilstede: Anne Grete Olsen, Jørn Svenstrup, Lars Skov Andersen, Marianne Boje, Mogens Kjær-Nielsen, Per Friis Jensen, Per Skov Jensen.

Flere borgere.

Dagsorden:

Velkomst
Valg af dirigent
Beretning
Beretning fra udvalgene, Hårbølle Havn og badebro

Fibernet

Spildevandsrensning i det åbne land
Regnskab
Valg til bestyrelsen – på valg Marianne Boje – Anne Grete Olsen – Mogens Kjær-Nielsen. Nicolaj Sørensen er udtrådt.
Eventuelt

Ad1:
Formand Jørn Svenstrup bød velkommen og orienterede om aftenens indhold.

Ad2:
Jens Henrik Olsen blev valgt til dirigent.

 

Ad3:
Beretning:

Først en præsentation af bestyrelsen.

Michael van Deurs kommer og fortæller om MønNu.

Formandens beretning indeholdt en beskrivelse af årets arbejde, hvor aktiviteterne omtalt.

Der er afholdt 8 lokalrådsmøder, heraf 5 åbne og 3 lukkede møder.  Et dialogmøde samt et borgermøde.

Udover disse møder har der været en hel del møder med kommunen, hvor der har været dialog omkring høringer, forslag m.m.

 

Dialogmødet havde 6 punkter på dagsordenen:

IT

I referatet blev der efter hvert punkt stillet og fremsendt et spørgsmål til politikerne.

Borgermøde:

Byfornyelse i Damme Askeby var aftenens emne.

På borgermødet blev der nedsat forskellige arbejdsgrupper. Byfornyelse i Damme Askeby har taget mange kræfter

Der er adskillige huse til salg i Damme Askeby. Der er mange ideer til brug, der kan skabe liv og stisystemer. Desværre er det ikke muligt, at kommunen må købe huse, eller udleje huse.

Mejeriet ejes af en Fonden Møns Bygningsfornyelse, men få projekter, der kan være bæredygtige, udover Vandcenter Møn, som der stadig arbejdes på.

I forbindelse med kommunalvalget blev der afholdt et vælgermøde i Landsbyforums regi. Godt besøgt og alle toppolitikerne var tilstede.

Benny Rasmussen har forespurgt om opstilling af en globe i forbindelse med Damsholte Planetarium.

Mogens Kjær-Nielsen rapporterede fra Badebrosprojektet i Hårbølle Havn.

Fibernet

Lars Skov-Andersen redegjorde for internet/bredbånd/mobilsituationen på Vestmøn.

Fibia vil ikke rulle mere internet ud på Vestmøn. Men der arbejdes på at etablere en eller to master, der kan dække hhv. området syd og vest for Damme og nord for Røddinge-Store Lind.  Der er ca. 400 beboere, der har meldt sig til Hårbølle Vindebæk Fibernet og Fibias fiberpulje og yderligere 200 som ikke har vist interesse. Vi har inviteret bestyrelsen for Hårbølle Vindebæk Fibernet til samarbejde, men vi har intet hørt fra dem.

Der er tilsyneladende meget bedre forbindelse for de brugere, der har fået Fibia installeret. Klageantallet over mangler er faldet markant.

Spildevandsrensning i det åbne land.

Lars Skov Andersen, der er formand for Landbyforums arbejdsgruppe redegjorde for arbejdet med at få kommunen til at ændre sine administrative regler i forhold til spildevandsrensning.

Kommunen skal fremover dokumentere, at et vandløb er forurenet af husspildevand, hvor stor forbedring af vandets kvalitet rensning af husspildevand vil medføre og om der er billigere alternativer som kan opnå samme resultat. Udvalget har i det forgangne år bidraget til at ca. 75 ejendomme i et område fra langs Askeby Landkanal og Præstegårdsbækken fra Røddinge til Neble er fritaget for rensning af husspildevand, svarende til en samlet besparelse på ca. 7,5 millioner kroner.

Fanefjord Mejeri:

Der er mange ideer og forslag til aktiviteter i mejeriet. Et af forslagene går ud på at indrette et vandcenter til præsentation af vores vands kredsløb, brug og beskyttelse samt demonstration af verdensledende danske teknologier og tillige huse et nyt fælles vandværk for VestMøn.

Vandcentret: Der er skrevet et nyt koncept, hvor der er taget kontakt til Danish Water Forum, der kan give liv i landsbyen. Der kommer forhåbentlig snart en udmelding.

Fanefjord Køkkenet:

I begyndelsen af marts måned, blev der ændret på madplanen på Fanefjord Centret, således at beboerne spiser varm mad til aften i stedet for om middagen. Lige efter påske gik køkkenet så så småt i gang med at lave maden til beboerne helt fra grunden.

14. maj var der en lille reception, hvor Fanefjord Centret og Vestmøn Lokalråd havde inviteret til en fælles middag sammen med beboerne. Borgmester Michael Smed og udvalgsformand Mette Høgh Christiansen deltog i åbningen.

Der er positive reaktioner på projektet fra alle grupper, beboere, personale og pårørende. På sigt kan alle borgere og pårørende spise med. Det forudsætter forudbestilling af middagen dagen før kl. 12:00. Såfremt man ikke er visiteret til at spise på Fanefjord Centret koster et måltid kr. 50,00.

Regnskab

Regnskabet blev gennemgået af kasserer Anne Grete Olsen. Der er p.t et pænt overskud, men der er udgifter på vej.

Valg:

Marianne Boje genvalgt, Anne Grete Olsen genvalgt, Mogens Kjær-Nielsen ønsker ikke at genopstille.

Lars Skov Andersen trækker sig.

Kim Boutrup, Carsten Ohm blev valgt som nye medlemmer af Vestmøn Lokalråd. Stort velkommen til dem. Muligvis indtræder  Kent Holmsgård også i lokalrådet på et senere tidspunkt.

 

 

Evt.

Tak til Mogens Kjær-Nielsen og Lars Skov Andersen for deres store engagement og arbejde.

Velkommen til de nye medlemmer.

Brugsens økonomiske situation kan drøftes på et senere møde.

LUP’en  er afleveret til layout og kommer forhåbentlig snart i trykken.

Shelterne i Fanefjord Skov bestyres nu af en styregruppe. Vestmøn Lokalråd er med til møderne uden at have stemmeret.

Shelternes booking ligger stadig på Vestmøn Lokalråds hjemmeside, og  Shelternes konto ligger stadig i Vestmøns  Lokalråds regi.

Mødet afsluttet kl. 20.40

Referent

Marianne Boje

Referat af Lokalrådsmøde 18. juni 2018

Dagsorden for lokalrådsmøde  i Vestmøn Lokalråd 18.06.2018 på Ny Gammelsø.

 

Afbud: Carsten Ohm og Per Skov Jensen

Dagsorden

1 Konstituering af bestyrelsen
2 Diverse meddelelser og orientering
3 Færdiggørelse af LUP’en
4 Måske andre emner
5 Eventuelt
6 Næste møde

Ad.1 Bestyrelsen blev konstitueret med følgende besætning:

Formand Jørn Svenstrup, Næstformand Per Skov, Kasserer Anne Grete Olsen, Sekretær Marianne Boje.

Bestyrelsen består desuden af følgende medlemmer:

Carsten Ohm, Kent Holmsbøl, Kim Boutrup , Per Frits Jensen.

Ad. 2

Jørn skal til møde med borgmesteren på onsdag i den åbne taletid. Desuden deltager Marianne og Mogens Kjær-Nielsen.

Samme dag deltager Jørn i evaluering af projektet fra Aalborg Universitet.

Stenminerne, vi vil gerne have en parkeringsplads, så der kan blive ordnede forhold og mulighed for at gå til stranden.

Borgmesteren vil blive forespurgt, om der er givet de tilladelser fra kommunen, der skal til for at få flere mobilmaster opsat?

Thyra Frank kommer på besøg efter sommerferien, for at se Fanefjord Centret.

Landsbyforum har nedsat 5 personer fra forskellige lokalråd, der skal komme med en ny nærdemokrati-

model.

5.9.18 Møde på House of Møn med Bo Kuno kl. 15.00 + 16.30 angående nye buslinjer/ruter.

Konsulentfirmaet Gemeinshaft laver 3 drejebøger for udvikling af Vestmøn.

  1. Iværksættere. 2. Madfællesskab i samarbejde med Dagligbrugsen. 3. Folkeskoler og friskoler.

 

Carsten Ohm deltager iværksættere. Per F. Jensen deltager i madfællesskab i samarbejde med Brugsen. Det skal foregå i det lille køkken på Centret, der bliver stillet til rådighed. Kim Boutrup deltager i Folkeskoler/Friskoler for at samle alle skolerne til et fælles fremstød. Lokalrådet stiller de ovennævnte medlemmer til hver af grupperne som tovholder.

Ad.3

LUP

Marianne opdaterer den gamle LUP.

Intet under punkt 4 og 5

Ad.6

Næste møder: 14.08.18, 16.10.18 og 11.12.18. Møderne den 14.08 og 16.10.18 er åbne møder.

Mødet afsluttet kl. 21.00

Referent

Marianne Boje

 

 

 

 

 

 

Referat af lokalrådsmøde 10.10.2017

Referat  af lokalrådsmøde den. 10.10.2017 på Ny Gammelsø

Tilstede: Per F. Jensen, Per Skov Jensen. Mogens Kjær-Nielsen, Jørn Svenstrup, Anne Grete Olsen,

Marianne Boje.

Afbud:    Lars Skov Andersen, Nicolaj Sørensen

Orientering:

Ad. 1. Mogens vil gerne have, at bestyrelsens arbejde struktureres bedre.  Vi skal bruge vores ”fælles” postkasse (e-mail) og ikke vores private, således, at de mails, der er relevante for lokalrådet gemmes et sted, så alle nuværende og senere medlemmer af lokalrådet kan orientere sig. Anne Grete søger råd hos Mathias Grene, så vi kan komme videre. Der indkaldes til et strukturmøde i starten af november.

Ad. 2 Vi sender ikke en repræsentant til Foreningernes årsmøde.

Ad. 3 Jørn melder tilbage til Vordingborg Kommune, at Lokalrådet vil være tilstede ved   kommunevalget. På næste møde aftaler vi, hvem og hvornår.

Ad. 4 Tilbagemelding til Vordingborg Kommune angående ønske om tilbageførsel af Borgerservice til det gamle rådhus.

Ad. 5 Gemeinschaftselskabet har lavet en ny ansøgning om penge til et nyt projekt.

 

Ad. 6 Byfornyelsesprojektet har haft møde, der er nedsat 3 arbejdsgrupper.

 

Ad. 7 Henrik Poulsen fra Mors, og Mona Hviid vil søge penge til projekter i samarbejde med Vestmøn lokalråd: Projektet hedder: Fra Mors til Møn.

 

Ad. 8  Fibia: Der bliver indlagt fibernet i Gæstehuset den 24.10.17.

 

Ad. 9 Borgernært Politi: Der skal være nogle tryghedsambassadører i hvert lokalområde, der har kontakt til politiet.

 

Ad. 10 ”Frøen” (den lokale forsøgsbus)kører på Jungshoved. Bestilling på forhånd til de to daglige ture. 2 kr. pr. kilometer. Projektet kører til nytår, hvorefter det skal evalueres.

 

Ad. 11 25.000 er givet til et havehus/redskabshus i Sundhedsparken.

 

Ad. 12 Badebro: Vi har fået 2 tilbud. Der er samlet en gruppe, der arbejder videre med projektet. Mogens sender tilbuddene til Vordingborg Kommune og skriver, hvordan man tænker det finansieret. Gruppen vil søge Fanefjordfonden.

 

Ad. 13 Fanefjordkøkkenet: Forslaget om genåbning skal til 3. behandling i byrådet den 25. 10. Derefter sender arbejdsgruppen de respektive skrivelser til de involverede myndigheder. Der ønskes et møde mellem arbejdsgruppen og kommunen.

 

Ad. 14 Lup: Alle læser LUP’en til næste gang, så vi kan få revidere Lup’en, og fjerne  de projekter, der er afsluttet, og indskrive evt. nye projekter.

 

Evt.

Forslag om: Arrangement for årets tilflyttere, med foredrag og evt. middag.

Forslag om, at Shelterpladsen i Slotshaven skal holdes fri for festarrangementer i sommermåneder.

Byfornyelse: Der køres ofte meget stærkt på Fanefjordgade. Hvordan kan man afhjælpe dette problem? Evt. blomsterkasser.

Disse emner tages op på de næste møder.

Biosfære:  Historien skal sælges, dvs. at lokale varer skal sælges med navn, så man kan se hvor produkterne kommer fra. Coop har Crown Funding, så små virksomheder kan låne penge til deres ideer. Dvs. at man kan købe en slags aktier. Sivvej Præstgårdsgrøften er ved at blive uddybet. Mønshallerne er ved at etablere en klatrevæg, der er dannet en forening.

Kampagnen fitness for livet har besøgt Faneparken. De vil gerne komme igen.

Næste møde: Lukket møde: mandag den 06. 11.17 kl. 19.00 Ny Gammelsø.

Tirsdag d. 05.12.17 Lukket møde kl.18.00 Ny Gammelsø.

 

Som referent:

Marianne

 

 

Referat af lokalrådsmøde 05.09.2017

Referat af lokalrådsmøde 05.09.2017

Referat af Lokalrådsmøde Tirsdag den 5.9.2017

Tilstede: Jørn Svenstrup, Per Skov, Per F. Jensen, Nicolaj Sørensen, Anne Grete Olsen, Mogens Kjær, Lars Skov Andersen, Marianne Boje. En del borgere.

Afbud: Ingen

DAGSORDEN

1 Byfornyelse Byvandring i Askeby i dag. Så på forskellige institutioner, parker og anlæg. Følgegruppe nedsat, fra Lokalrådet deltager Jørn Svenstrup og Nicolaj Sørensen. Der afholdes borgermøde på Fanefjordskolen 14.09.17, hvor der skal nedsættes 3-4 arbejdsgrupper. 12.10 møde i Styregruppen. Midt november skal arbejdet i grupperne være færdigt. Politisk beslutning i januar. Projektet sættes i gang til marts. I forbindelse med projektet påtænkes køb af de 2 huse til højre for Brugsen til nedrivning.

2 Gæstehus En forhåndsudbetaling fra lup-midlerne på 70% ca. 50.000,00 resten efter afrapportering. Der er nogle problemer med at få afrapporteringen godkendt.

3 Køkken på Fanefjordcenter Der er politisk flertal for projektet. På byrådsmødet i oktober eller november. Køkkenet forventes at åbne i marts april som pilotprojekt.

4 Fjernvarme i Damme Askeby. 280 boliger i Damme Askeby kan blive tilkoblet fjernvarme. Det tænkes indfaset i 3 faser. Rapporten fra RUC kommer til at ligge på hjemmesiden.

5 Badebro i Hårbølle. Der kommer et tilbud fra Bandholm Broen. Helårsbro, l, 60 m bred ud til en dybde 1,60.

6 Spildevand i det åbne land. På mødet med kommunen og lokalrådene i Vordingborg Kommune er det vedtaget, at der skal laves et tillæg til kloakkeringsplanerne i det åbne land Tillæg til planen gør, at det ikke er nødvendigt at kloakere på Vestmøn. Undtagen Rytzebæk og Slotshaven, der ikke er med. Der skal ses nærmere på denne afgørelse.

7 Fibernet. Fibernet er færdigt fra Lokalrådets side. Fibernet til ca. 400 ejendomme. Lidt over halvdelen af Vestmøn er nu dækket eller har haft mulighed for at få fibernet. Afslag på tilskud fra fibernetpuljen til næste år. Vi overvejer, hvordan vi evt. kan komme videre. Yousee har meddelt at ca 400 husstande har søgt, men det dækker over, at l50 beboere allerede har Fibia, disse skal så også installere Yousee, hvilket formentlig ikke er muligt.

8 Klatrehal i Hjelm. Gruppen inviteres til et møde med lokalrådet, hvor vi kan få klarhed over indhold, finansiering m.m. Mønshallerne er ved at etablere en klatrevæg.

9 Stenminerne. Per har ikke nyt fra Stenminerne. Det er svært at få møder med kommunen. Vi vil høre noget senere.

10 Orientering fra politiet På næste møde i Landsbyforum vil politiet komme og orientere om det nye tiltag med nærpoliti. Vi hører nyt efter mødet.

11 Evt . Benny Rasmussen fra Tværsam vil gerne have en globe lig den, der lige nu er i Århus. Møn Nu vil gerne gå ind i projektet. Jens Henrik Olsen fra Observatoriet vil blive Inviteret med i gruppen. Valgmøder i Ørslev. Alle lokalråd vil blive inviteret 14. november 2017. 12

Næste møde. 10.oktober hos Anne Grete på Ny Gammelsø.

Referat af Dialogmøde

Referat af dialogmøde 22.02.2017 Damme Kro.

 

  1. Samarbejde

Politikerne ser generelt positivt på lokalrådene og samarbejdet. Ser lokalrådene, som de er tiltænkt – som bindeled mellem politikere/kommunen og borgerne.

Referaterne fra Dialogmødet sendes til Forvaltningen, som skal tage stilling til de rejste emner. Vi skal sørge for, at få retursvar, så hurtigt som muligt således, at emner stadig er aktuelle. Referaterne bør ligeledes sendes til Dialogudvalgets medlemmer.

Det er ønskværdigt at, der i forbindelse med høringssvar, gives en fornuftig tidsplan, så lokalrådet har tid til at forberede kompetente/kvalificerede svar således, at vi undgår beslutninger, der ikke fungerer efter hensigten på grund af dårlig eller for sen kommunikation. Eks. Toiletlukning på rasteplads ved Askeby.

I lokalt regi bør vi arbejde mere på at få de enkelte foreninger til at arbejde bedre sammen.

Der er en pulje på 400.000,00 kr., der er tilovers fra LUP-midlerne. Dvs. ca. 25.000.- yderligere til lokalrådene. Pengene kan bruges ret frit. Pengene kan søges i år via en simpel ansøgning. Ang. LUP-midler bør der nytænkning til inden for området, mere ansvar til de enkelte lokalråd, når de får en pulje.

Spørgsmål: Vil politikerne og sekretariaterne medvirke til at inddrage lokalrådene tidligere i processen, når der skal udarbejdes beslutninger, der vedrører lokalområder?

 

  1. Spildevand

Orientering om arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige lokalråd. Arbejdsgruppen er i god dialog med kommunen. Det åbne land er de steder, hvor der ikke er offentlig kloakering. Pileanlæggene i Røddinge og St. Lind fungerer og de er billige i den daglige drift. Tiltag som vandløbsrestaureringer var ønskelig. Der var enighed om flere undersøgelser, som klarlægger, hvor stort problemet er og hvordan vi løser det – inden en unødvendig udgift (ca. 100.000 kr.) pålægges den enkelte ejendom.

Det skal være muligt at kunne blive i sit hjem selvom det skal kloakeres. Tilbuddene til kloakering til de ramte skal komme fra kommunen.

Evt. krav om dobbelt vandindtag ved bygning af ny huse således, at drikkevand og toiletvand adskilles.

Knud Larsen vil invitere Spildevandsudvalget til at hjælpe kommunen med en indsigelse til SVANA.

Spørgsmål: Vil kommunen inddrage spillevandsgruppen, der er nedsat af Landsbyforum i udarbejdelsen af planen for rensning af spildevand i det åbne land?

 

  1. Legeplads

Ny legeplads ved Fanefjordskolen (evt. i forbindelse med nedrivning af SFO). På spørgsmålet om fremtiden for de 3 kommuneskoler på Møn svarede,Kim Errebo (O) og Michael Seiding Larsen (V), at de gik ind for en bevarelse af de 3 skoler. Der var ikke kendskab til, at der er svamp i kælderen på Fanefjordskolen og heller ikke til bygningernes øvrige stand samt nedrivningsplanerne for SFO bygningen. Vi havde endvidere en snak om konkurrencen fra privatskolerne – Bogø Kostskole og Friskolen i Damsholte. Det er tankevækkende, at kommuneskolerne skal tage mod alle elever, også de elever der forlader eller bliver bedt om at forlade privatskolerne. I særdeleshed set i lyset af, at der er god tilgang til privat skolerne. Alle var enige om, at der skulle være en legeplads på skolen. Den nuværende/tidligere legeplads er nedlagt. Efter sikkerhedstjek.

Såfremt det er nødvendigt bør SFO’en nedrives, og vi opfordrer politikerne til at få det gjort hurtigst muligt.   I modsatfald bør man satse på en fornuftig brug af bygningen. Og så gøre det muligt for skolen at søge penge til et fornuftigt brug af bygningerne. Der var ikke meget vilje til at renovere den del af skolen, der er ramt at skimmelsvamp.

Spørgsmål: Hvis det er vedtaget, at SFObygningen ved Fanefjordskolen skal nedrives, vil kommunen så iværksætte det hurtigst muligt, og herefter medvirke til i samarbejde med skolebestyrelsen og lokalrådet at få etableret en legeplads på området?

  1. Fortov

Med hensyn til de offentlige veje og fortove, kan vi til hver en tid kontakte kommunen via link på hjemmesiden, hvor vi kan beskrive, sende billeder m.m. om tingenes tilstand til Teknik- og Miljøudvalget.

Det specielle fortov, det i denne omgang handler om, er fortovet på Fanefjordgade. Der er allerede en aftale med Vej- og Park og medlemmer fra lokalrådet om en besigtigelse 08.03. Nogle borgere ønsker et fortov på Præstebjergvej fra Fanehaven til Fanefjordgade.

 

 

 

 

  1. Genåbning af køkkenet på Fanefjordcentret

Maden til de ældre var under al kritik og der var enighed om, at en decentralisering vil være lig med en mere personlig tilgang/større ansvar når maden laves. Der var også enighed om, at det vil give en bedre trivsel, livskvalitet og deraf mindre sygdom. Kommunen bør foretage en evaluering af centrale og decentrale køkkener. Forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på genåbning af køkkenet på Fanefjordcenteret, og at Fanefjordcenteret kunne fungere som prøveklud. Køkkenet på Fanefjordcenteret er fuldt funktionsdygtigt. Jørn Elo bekræftede, at der er bevilget en statslig pulje på 42 mill.kr på landsbasis, men at der endnu ikke var taget stilling til, hvordan pengene skal bruges.

Spørgsmål: Vil Socialudvalget tage sagen op og indkalde lokalrådets projektgruppe til et forberedende møde om, hvordan det bedst iværksættes?

 

  1. Forskønnelse af Vestmøn og bustrafik

Med hensyn til oprydning m.m. af private ejendomme, er det svært at gå ind over privatlivets fred. Hvis der er mistanke om forurening, miljøskader kunne en mulighed være at sende en rottefænger/rottemand ind på ejendommene. Der må naboer og andre gerne melde ind, hvis de har mistanke om rotter.

En ”whistleblower” anmeldelse kunne også være et islæt for at få gjort noget ved problemerne.

Der er børnefamilier i nogle af de forsømte huse. Her kunne kommunens sundhedspersonale (sundhedsplejerske) være et bindeled. Det kræver, at kommunen gør noget ved evt. problemer og ikke ”sylter” sagerne.

Affald+ bør afkræves en statistik over indmelding af storskrald, og renovationsvognene fra Affald+, der besøger alle ejendomme bør udstyres med en seddel, som de afleverer på husstanden forud for afhentning af storskrald.

Initiativer til at fjerne gamle biler m.m. var igen en balancegang mellem det offentlige og de enkelte beboere.

Der kunne også være beboere, der ikke magtede oprydningen og gerne vil have hjælp. Der skal tænkes over, hvordan vi kan hjælpe dem. Det kan måske være via opslag på lokalrådets hjemmeside og info i postkasser om de muligheder, der findes.

Bustrafikken – der skal ses på antal afgange i forhold til behov, og om det ikke er muligt, at skolebusserne kan medtage andre passagerer end skolebørn. Det er også vigtigt, at vi ser på yderområderne, selvom det måske ikke direkte er indtægtsgivende, men af hensyn til bosætningen. Der var her kendskab til en familie i Hårbølle, der var flyttet af samme grund.

 

 

  1. Evt.

Debat om brugen af Roundup.

 

Som referent

Marianne Boje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat af lokalrådsmøde 20.03.2017

Orientering / meddelelser.

Evaluering af Dialogmødet–og hvad vi forventer af det

Spørgsmål fra borgerne.

Evt.

 

Referat af lokalrådsmøde på Ny Gammelsø mandag, den 20.3.17

Tilstede: Anne Grete, Jørn, Mogens, Per, Lars og Marianne

8 fremmødte borgere.

Dark Sky TV-Øst var på besøg i går. Lidt overfladisk. Henvendelse fra Mathilde Skaaning angående projekt i Damme Askeby. Der har været afholdt møde med Lillian Sand, Mona Hviid og Jørn Svenstrup. De retter herefter henvendelse til Mejerigruppen.Det vides endnu ikke, hvem der kommer i stedet. Lars: Brev sendt til beboere, der vil søge Fibia net. Der afholdes møde med Finn, Mads og Lars for at få en samlet ansøgning. Per: Der laves en undersøgelse af ferskvandsgedder af Askeby Bæk, for at se, hvordan de trives eller opfører sig . Dialogmødet : Problemet er som så ofte økonomien .Der blev stillet direkte spørgsmål til politikerne i vores referat. Vi forventer snarligt svar. Spildevandsudvalget bliver inviteret til et møde med forvaltningen. Jesper: Hvilke kulturelle områder vil vi vise frem for turisterne. (Stenminerne) Hestehaven er naturområde. Igen en debat om, hvordan man samler trådene i de forskellige projekter, således, at alle er klædt på. Der er utilfredshed med, at mange områder er private, så der ikke er adgang til mange naturområder, marker og stier. Evt..

Behov for dialogmøde/ møde om, hvad vi vil vise frem, hvordan kan man gøre det, men der er mange afspærringer . En repræsentant fra kommunen er villig til at mødes med repræsentanter fra Lokalrådet. Spørgsmål fra borgerne.

Referat fra Dialogmødet kan ses på Lokalrådets hjemmeside.

  1. Køkkenet på Fanefjord Centret er i spil. Mikael Smed fra kommunalbestyrelsen har sammen med medlemmer af lokalrådet været til møde på centret og er meget interesseret i åbningen af køkkenet. Michael Seiding Larsen fra kommunalbestyrelsen kommer på besøg i næste uge. Stor ros til personalet. Fakse kommune har vedtaget alle deres køkkener genåbnes i sommer/efteråret.
  2. Formen på mødet var tilfredsstillende. Næste gang bliver bordene opstillet kvadratisk. Efterfølgende har lokalrådet etableret et møde om fortovene med Torben Danielsen fra Vordingborg Kommune. Der sker forhåbentlig snart noget med stykket fra Centret og ned til skolen. Præstebjergvej fra Fanehaven og ned til Fanefjordgade kommer forhåbentlig også i gang. Vi afventer en rapport fra mødet, og om hvad der skal ske og hvornår. Vi skal følge op på det.
  3. Fanefjord fun- og fitness åbner den 1.5.2017 med tale af bl.a. 2 borgmestre.
  4. Spildevandsrensning i det åbne land. Et udvalg under Landsbyforum har gjort indsigelser mod denne ordning. Udvalget har fået udsættelse af yderligere påbud til andet kvartal i 2017. Der tilstræbes et møde mellem folk fra så mange kommuner som muligt, for at udfærdige en fælles indsigelse til Naturstyrelsen med krav om at der udsendes klare retningslinjer til kommunerne om deres pligt til at påvise, at vandforurening stammer fra husspildevand og vurdere hvor stor forbedring, der opnås ved spildevandsrensning, således at der kun udstedes påbud, der påbyder kommunerne at forklare, hvorfor, og hvor der er påviselige problemer med spildevandet. Således, at der kun kloakeres, hvor det er nødvendigt.
  5. Forhave på forkant d. 3.04.17. Tilmelding senest 30.3.2017.
  6. Claus Lyngby fratræder pr. 31.3.17 Han har fået job i Lollands Kommune.
  7. Kommunen vil have os til at gå med i en skrældeordning. Der er noget forvirring om omfanget, idet nogle beboerforeninger allerede har aftaler om dette.
  8. Næste møde: Årsmøde i maj 15. maj 2017 kl. 19.00 på Ny Gammelsø.
  9. Som referent: Marianne

Referat af lokalrådsmøde 26.01.2017

Referat af lokalrådsmøde 26.1.2017 Åbent møde.
Tilstede: Lars, Mogens, Per, Lars, Anne Grete og Marianne
10 Gæster.
Dagsorden:
Dialogmøde
Dagsordenen for mødet var, at borgerne kunne komme med forslag til emner og spørgsmål, vi skal diskutere med politikerne på dialogmødet den 22.2. 2017.
Denne gang vil vi opdele lokalet med 6 borde, med en politiker ved hvert bord. Politikeren skal skifte bord ca. hvert kvarter.
Spørgsmål og debat om:
Planerne for mejeriet og den nye plan for fortovet.
Hvorfor Fanefjord Sparekasses fond har en plan for mejeriet, der ikke er talt med Lokalrådet om.
En tegning, fra arkitekten., som kunne bruges.
Den oprindelige plan om nedrivning af mejeriet er skrottet, men der skal laves et nyt fortov.
Samarbejde burde være et nyt ord, der skulle komme i brug.
3 parker, der hver for sig er gode, men det er nok for meget.
Hvad anser politikerne egentlig lokalrådene for., og hvordan vil de bringe det samarbejde op på et plan, der er til gavn for samarbejdet og bruge den viden, der er i lokalrådene. Der skal orientering (fra forvaltningen) til lokalrådene, inden de laver planer, så lokalrådene kan komme med forslag, indvendinger, ændringsforslag m.m., også inden politikerne får planerne.
Der er mange områder, hvor det vil være gavnligt og meget hurtigere for projekternes gennemførsel.
Fitnessparken ved Fanefjord åbner ca. 1. maj 2017.
Vedrørende fibernet til hele Vestmøn, vil det være godt at få alle adresser, så der kan sendes et referat, så alle er opdateret hele tiden.
Spildevand i det åbne land er også et spørgsmål, der kan komme på dagsorden.
Plejehjemskøkken skal åbnes igen. Der skal tages kontakt til de andre lokalråd i kommunen, der også har plejehjem. Der bør indsamles oplysninger om en evt. økonomi.
Skolepolitiken.
Legeplads på Fanefjordskolen. Status.
Fortovs problematikken vedr. færdsel med kørestole,så færdslen ikke skal foregå på gaden.
Hvorfor kan der bruges penge til fortovet foran mejeriet, og ikke til en legeplads på Fanefjordskolen?
Fibia:
Fibia er nu i gang med projektering i Liseby og ved Hårbølle Strand
Forsiden på hjemmesiden er opdateret.Fibernet siden bliver opdateret i løbet af week-enden (Jeg får Pernille til at sætte en boks ind til næste Lokalrådsmøde)
Vi (Mads og Lars) gør klar, i første omgang, til at søge Fibia’s pulje for et område, der svarer til Damsholte Sogn. Der er 117 ejendomme, der ikke har haft mulighed for fibernet endnu.
Vi har skrevet brev til dem og spurgt Vordingborg om de kan frankere, hvis vi skriver og kuverterer.Vi overvejer at søge hele Vestmøn, sammen med Stege og Omegn, eller hele Møn.
Har allerede talt med Stege og Østmøn Lokalråd.
Når vi er færdige med Damsholte, tager vi også Fanefjord Sogn, som back-up for YouSee projektet.
Næste møde: mandag den 20.3.2017 kl. 19.00 på Ny Gammelsø.
Marianne

Referat af lokalrådsmøde 26.01.2017

Referat af lokalrådsmøde 26.1.2017
Åbent møde.

Tilstede: Lars, Mogens, Per, Lars, Anne Grete og Marianne og 10 Gæster.

Dagsordenen for mødet var, at borgerne kunne komme med forslag til emner og spørgsmål, vi skal diskutere med politikerne på dialogmødet den 22.2. 2017. Denne gang vil vi  opdele lokalet med 6 borde, med en politiker ved hvert bord. Politikeren skal skifte bord ca. hvert kvarter. Spørgsmål og debat om:  Planerne for mejeriet og den nye plan for fortovet. Hvorfor Fanefjord Sparekasses fond har en plan for mejeriet, der ikke er talt med Lokalrådet om. En tegning, fra arkitekten., som kunne bruges. Den oprindelige plan om nedrivning af mejeriet er skrottet, men der skal laves et nyt fortov. Samarbejde burde være et nyt ord, der skulle komme i brug. 3 parker, der hver for sig er gode, men det er nok for meget. Hvad anser politikerne egentlig lokalrådene for., og hvordan vil de bringe det samarbejde op på et plan, der er til gavn for samarbejdet og bruge den viden, der er i lokalrådene. Der skal orientering (fra forvaltningen) til lokalrådene, inden de laver planer, så lokalrådene kan komme med forslag, indvendinger, ændringsforslag m.m., også inden politikerne får planerne. Der er mange områder, hvor det vil være gavnligt og meget hurtigere for projekternes gennemførsel. Fitnessparken ved Fanefjord åbner ca. 1. maj 2017.  Vedrørende fibernet til hele Vestmøn, vil det være godt at få alle adresser, så der kan sendes et referat, så alle er opdateret hele tiden.  Spildevand i det åbne land er også et spørgsmål, der kan komme på dagsorden. Plejehjemskøkken skal åbnes igen. Der skal tages kontakt til de andre lokalråd i kommunen, der også har plejehjem. Der bør indsamles oplysninger om en evt. økonomi. Skolepolitiken.  Legeplads på Fanefjordskolen. Status.  Fortovs problematikken vedr. færdsel med kørestole,så færdslen ikke skal foregå på gaden. Hvorfor kan der bruges penge til fortovet foran mejeriet, og ikke til en legeplads på Fanefjordskolen?  Fibia:  Fibia er nu i gang med projektering i Liseby og ved Hårbølle Strand Forsiden på hjemmesiden er opdateret.Fibernet siden bliver opdateret i løbet af week-enden. Vi (Mads og Lars) gør klar, i første omgang,  til at søge Fibia’s pulje for et område, der svarer til Damsholte Sogn. Der er 117 ejendomme, der ikke har haft mulighed for fibernet endnu. Vi har skrevet brev til dem og spurgt Vordingborg om de kan frankere, hvis vi skriver og kuverterer.Vi overvejer at søge hele Vestmøn, sammen med Stege og Omegn, eller hele Møn. Har allerede talt med Stege og Østmøn Lokalråd. Når vi er færdige med Damsholte, tager vi også Fanefjord Sogn, som back-up for YouSee projektet. Næste møde: mandag den 20.3.2017 kl. 19.00 på Ny Gammelsø. Marianne