Tid: 21. maj 2015
Sted: Ny Gammelsø
Tilstede: Anne Grete, Per, Mads, Jørn, Lars, Trine og 8 borgere
Afbud: Marianne
Referent: Lars

Dagsorden

Valg af dirigent
Per Skov Jensen foreslået og valgt
Dirigenten konstaterede at årsmødet var rettidigt indkaldt ved annonce i Ugebladet Møn

Valg af stemmetællere
Udsat til evt. behov for stemmetællere

Beretning ved formanden

Møder
Der er afholdt 7 lokalrådsmøder, heraf 2 lukkede, plus 1 dialogmøde med politikere fra Vordingborg Kommunalbestyrelse. Formanden udtrykte Lokalrådets skarpe kritik af at 3 af de 6 udpegede politikere ikke stillede op pga. andre opgaver, som de anså for vigtigere.

Lokalrådets vigtigste arbejdsområder har været:

1. Behandling af krav og forslag fra kommunen

2. Lokal Udviklings Plan (LUP) udarbejdet med stor indsats fra Mads Krebs

3. Projekter

4. Internet

5. Landsbypedel

6. Dialogmødet (Se mødereferat på http://www.vestmoen-lokalraad.dk/)

Projekter fremmet eller gennemført af lokalrådet er beskrevet i LUP:
– Udeskole / Grillhytte ved Fanefjordskolen, som er til rådighed for alle beboere
– Tilplantning af den gamle sportsplads med frugttræer, ”sansetræer” og planer for ”paddehul” og havehus, herunder indkøb af plæneklipper til fremtidig landsbypedel
– Motionsrum på Fanefjordcentret, som Lokalrådet overvejer at støtte, også åbent for hele befolkningen
– Indretning af byhave og parkeringsplads for Håbet på tom grund efter nedrivning af Sprovegade 12
– Trapper til stranden ved Rytzebæk, som er sat op, dog ikke af Lokalråder

Regnskab ved kassereren
Kassereren fremlagde regnskabet, der viser et overskud på kr. 2,250, hvilket bringer kassebeholdningen per 30/04/2015 op på kr. 18,500.
Regnskabet blev taget til efterretning.

Valg til bestyrelsen
De fire medlemmer, der var på valg, blev alle genvalgt:

Jørn Svenstrup (Formand)
Per Skov Jensen (Næstformand)
Lars Skov Andersen
Trine Elnif-Bay

Eventuelt
Der blev spurgt til / talt om:
– Fremtiden for VestMøn, hvor Lokalrådet henviste til LUP
– Cykelsti fra Bogø Havn til Dammegade, som iflg VBK er planlagt til design i 2019 og anlæg i 2020-21. Lokalrådet blev bedt om at fremme dette arbejde som essentielt for sikkerhed og turisme
– Lukning af toiletter på rastepladsen ved Askeby. Lokalrådet blev bedt om at stille spørgsmål til dette
– Folkemødet 29 August, som i år vil blive voldsomt udvidet fra 4 til 8 scener, heraf 1 Lokalscene (Følg udviklingen på Lokalrådets Hjemmeside)
– Camønoen og dens muligheder for VestMøn, herunder VestMøn set som en vigtig del af en Møn akse bestående af Natur på Østmøn, Handel på Midtmøns og Kultur på VestMøn
– Internet, som Lokalrådet har holdt møde med Fibia om og vil mødes med VBK om muligheder for kommunal støtte og parallelt hermed starte en beboerundersøgelse
– Indretning af Vestmøn Vandværk i Fanefjord Mejeri